Trine Wøldiches tale til Marie Knudsen Fogh, Teaterpokalen 2022
Skuespiller Marie Knudsen Fogh modtager Teaterpokalen 2022 for sin præstation i “Hvem er bange for Virginia Wolf?” på Aalborg Teater. Talen blev holdt af Trine Wøldiche, anmelder hos Jyllands-Posten og ISCENE, ved prisoverrækkelsen den 12. december 2022.
”Teaterpokalen gives for en enestående, scenisk præstation (…) Kunstnere fra alle led i den sceniske proces kan nomineres, ligesom det kræves, at de har en vægtig scenisk produktion bag sig”. Sådan lyder en del af definitionen på kriterierne for at modtage Teaterpokalen, der jo som bekendt er Danmarks ældste teaterpris.
I år gives teaterpokalen til en skuespiller. Men hvad skal der til for at gøre sig særligt bemærket inden for denne genre? Der er blevet sagt meget gennem årene om, hvad det kræver at være en god skuespiller. Der er dog et par citater, som jeg finder ganske rammende for årets prismodtager.
Det første er tilskrevet Johnny Depp og lyder i løs oversættelse således:
”I hver en rolle, du spiller, skal der være en del af dig selv. Det er der nødt til at være, ellers er det ikke at spille skuespil, så er det bare at lyve”.
Det andet er eftersigende sagt af Nicole Kidman, og det lyder sådan her:
”For at være skuespiller skal du have en vis mængde af vanvid i dig”.
Årets modtager af Teaterpokalen formår i enhver rolle at indeholde vanviddet – ment på den allermest positive vis. Hun mestrer alle tænkelige, menneskelige følelser og sindsstemninger på én gang. Hun har et fantastisk nærvær på scenen. Og en høj grad af troværdighed i sit spil, der gang på gang får os til at tro på, at det menneske, vi ser, er helt og ægte.
Uanset typen af rolle. Uanset hvem, hun spiller overfor. Uanset hvilke mærkværdige fysiske udfoldelser eller lange, klassiske replikvekslinger, hun stilles overfor, så opleves hun autentisk og strålende.
Rollen som Martha i Edward Albees Hvem er bange for Virginia Wolf? vil for mange nok virke som lidt af en mundfuld. Den er blevet spillet af en række store internationale og danske skuespillerinder gennem tiden, som fx Elizabeth Taylor i Mike Nichols film fra 1966, og i Danmark bl.a. af Bodil Udsen på Gladsaxe Teater i 1977 og Paprika Steen på Østre Gasværk i 2008.
Senest har vi herhjemme kunnet opleve forestillingen på landets nordligste landsdelsscene, da den i foråret spillede i Hans Henriksens iscenesættelse på Store Scene på Aalborg Teater. Og hvorfor taler jeg nu om den? Det gør jeg naturligvis fordi, Foreningen Danske Teaterjournalister har valgt, at Marie Knudsen Fogh modtager Teaterpokalen 2022 for sin rolle som Martha i netop denne forestilling.
Marie Knudsen Fogh og Martin Ringsmose ikke bare spillede, men var det dysfunktionelle ægtepar, der lever på kanten mellem kærlighed og had, mellem intellekt og vanvid, mellem længsel og afsky, mellem sorg og vrede. Mens de verbale aggressioner nådesløst fløj gennem luften mellem dem i elegant pingpong, gav deres samspil os følelsen af at være voyeurs til deres allermest private udskejelser.
Som en furie indtog Marie Knudsen Foghs Martha scenen. En vaskeægte og overbevisende femme fatale i den stramme, røde kjole med den brede udskæring, som hun tilfældigvis klæder om til for at imponere det unge par, der mere eller mindre frivilligt er på besøg.
Martha-rollen driver fortællingen frem i Hvem er bange for Virginia Wolf?, hvilket tilsyneladende intet problem var for Marie Knudsen Fogh, der helt nonchalant leverede den ene giftige bemærkning efter den anden i den konstant eskalerende konflikt, som med uundgåelig sikkerhed sender parret på direkte kurs mod afgrunden. Hun leverede perfide bemærkninger, grove ondskabsfuldheder og sarkasme-drivende kærlighedserklæringer så dybtfølt ægte, at det indimellem løb ubehageligt ned ad ryggen.
Og her kommer netop vanviddet fra førnævnte Nicole Kidman-citat igen ind i billedet. Ydmygelserne, galskaben, den psykiske og til tider fysiske vold i Martha-rollen mestrede Marie Knudsen Fogh med en kombination af overlegen elegance og forrygende energi, mens vi på publikumsrækkerne blot kunne se til – lige dele fascinerede og frastødte.
Men det er ikke kun rollen som Martha, der har indfanget, fascineret og betaget os. Der er mange gode grunde til, at Marie Knudsen Fogh modtager Teaterpokalen i 2022.
Siden hun i 2013 blev uddannet skuespiller i Odense, har det danske teaterpublikum kunnet opleve hende i et væld af roller. Fra hun i 2016 blev en del af ensemblet på Aalborg Teater og modtog en velfortjent Reumert Talentpris, har vi haft fornøjelsen af at se hende i så forskellige roller, at det på papiret næsten virker umuligt, at de kan spilles af den samme skuespiller.
Hun indtog den helt utroligt brune, gulvtæppedækkede scene og ikke mindst publikums hjerter i rollen som den morgenkåbeklædte Anita i Henrik Szklanys teaterserie om en familie i den lavest rangerende danske socialklasse. Marie Knudsen Foghs Anita, der på imponerende vis balancerede det tragikomiske med det socialrealistiske, kunne opleves først i Alle mulige ting til salg (2018) og dernæst i Revolution i kommunen(2020). Nu kan vi se frem til et gensyn med Anita, når tredje del Dødsbo på pløjemarken i starten af 2023 får premiere på Aalborg Teater.
Også i Camilla Kold Andersens farverigt fantasifulde iscenesættelse af Jon Fosses Jeg er vinden gjorde Marie Knudsen Fogh en imponerende fremtoning. Hun og Karla Rosendahl var alene på scenen som de to mærkværdige eksistenser i en mindst lige så mærkværdigt univers. Som to dele af samme person.
Og netop nu – altså lige bortset fra i dag – kan hun opleves som den følelsesmæssigt indestængte datter Hannah i Julie Maj Jakobsens Skyld på Lille Scene, hvor hun – selvom det egentlig ikke er en bærende rolle – bliver en af de bærende kræfter, der løfter niveauet i hele forestillingen.
Så kære Marie, tak for de mange forrygende præstationer. Tak for din imponerende alsidighed, din unikke energi og din evne til at gøre hvilken som helst rolle – lille som stor – til forestillingens vigtigste.
Vi glæder os til endnu flere store præstationer fra dig fremover.
Tillykke med Teaterpokalen 2022!