Morten Buckhøjs tale til Joy-Maria Frederiksen, Teaterkatten 2023
Instruktør Joy-Maria Frederiksen modtager Teaterkatten 2023 for sin iscenesættelse af Cirkusrevyen 2023 og “Dracula og det store blodbank-gebyr” på Sjællands Teater. Talen blev holdt af Morten Buckhøj, freelance journalist og anmelder på mortenbuckhoj.dk, ved prisoverrækkelsen den 4. december 2023.
Dette er første gang jeg skal holde en motiveringstale, men det er i sig selv ikke så interessant. Mere interessant er det, at modtageren af årets instruktørpris Teaterkatten, er den første i Foreningen Danske Teaterjournalisters historie – der strækker sig tilbage til 1933, altså 90 år – der tildeles en af foreningens priser for sit arbejde med en revy!
Revygenren er ellers noget af det mest ærkedanske, vi har. Den opstod nytårsaften 1849-50, hvor Erik Bøgh i Casino-Teatret lod en forestilling opføre, der med Erik Bøghs egne ord var ”en satirisk-allegorisk fremstilling af året, der netop var gået” – altså et satirisk tilbageblik, en revy.
Alligevel var der til vores ærværdige gamle forenings generalforsamling for en måned siden enkelte, der stillede spørgsmål ved, om revy nu også hørte ind under, hvad vi kunne tildele vores priser for.
Ja, naturligvis er det det … og jeg fristes til at sige. Det er sgu da også på tide!
Man kan selvfølgelig mene, at Liva Weel, der modtog Teaterpokalen i 1942 for ”Dyveke” fik prisen for en revy – forestillingen refereres i hvert fald til som revy i bøgerne om revyens historie, og man kan også argumentere for, at Kai Løvring, der fik Teaterpokalen i 1987, lagde et vægtlod i skålen på revyens vegne, selvom han fik prisen for en farce. Men det er alligevel historisk, at du står her i dag som modtager af Teaterkatten.
Det er ikke spor overraskende. For 2023 har vist været det man kan kalde for “et ganske godt år” for dig. Udover Cirkusrevyen – der vejer tungest – så stod du også allerede i februar for den musikalsk swingende komedie ”Soulsisters” i Randers, og ikke mindst den sprudlende underholdende crazy-komedie ”Dracula og det store blodbank-gebyr” under åben himmel i Holbæk Museums charmerende gård. Du gav Dario Fos gamle, gakkede inflationsfarce nyt aktualiseret liv i ”Vi betaler ikke!” på Nørrebro Teater, hvor du så også lige rundede året af med at stå for instruktionen af genopsætningen af Anastacia Nørlunds ”Jytte fra markering er desværre gået for i dag”, der netop nu spiller for røde lamper – jeg så den forleden, den er bestemt ikke blevet kedeligere!
Fire instruktøropgaver på bare ét kalenderår, alle som én over gennemsnittet vellykkede, med Cirkusrevyen som den helt store – ja, på en festdag som i dag tillader vi os at bruge store ord – triumf.
”Den bedste Cirkusrevy i persons minde,” som Politikens Henrik Palle skrev i sin fem-stjernede anmeldelse. Henrik var en af de få, der var nærige med stjernerne.
Personligt har jeg kontinuerligt set Cirkusrevyen siden slutningen af 1970’erne – dog ikke hvert eneste år – og jeg har aldrig set en bedre Cirkusrevy, end den du satte sammen med dit forrygende kunstneriske og kreative hold denne sommer.
”Tekstniveauet er højt, og selv de svagere af slagsen løftes tilsyneladende legende let af et formidabelt hold, der supplerer hinanden perfekt i Frederiksens karakteristiske, timing-blærede instruktion, der både mestrer farcens tætte ping-pong, alment gakkeri, fløjlsbløde hymner og fuldt smæk på shownumre. Anne Liisberg, Iscene.
”Joy-Maria Frederiksen har som ny instruktør skåret revyen, så den er kommet i perfekt balance. Revyen har i år fået en saltvandsindsprøjtning af aktualitet og dybde, uden at det på nogen måde er kommet i konflikt med revyens stolte lange arv.” Ditte-Simone Jelsbak Rasmussen, Scenekanten.
”Joy-Maria Frederiksen … udviser her en enestående evne til at få et overordnet koncept, show-elementer, humor og personinstruktion til at gå op i en højere enhed. Hun har virkelig samlet Cirkusrevyen, der ser ud til at være på vej ind i en ny æra”. Morten Hede, også i Jyllands-Posten.
”Joy-Maria Frederiksen har modtaget trusler for at have “taget Lisbet Dahls instruktørjob”. Hun svarer haterne igen ved at skabe en revy, der ganske enkelt ikke er set bedre i teltet på Bakken siden en gang for så længe siden, at ingen af os alligevel kan huske det. For hende bliver revyen en helt personlig triumf. Var man i tvivl, om hun kunne løfte opgaven? Ja, gu’ var man da det. Men alt lykkes. Musikken, komikken og satiren.” Morten Buckhøj, også i Ekstra Bladet.
Det er måske ikke så overraskende, at det netop er revyen, komedien og farcen, der mere end noget andet er blevet din metier.
Du stiftede bekendtskab med revyen allerede i en meget ung alder, for din mor, Lise-Lotte Frederiksen, var koreograf og en meget benyttet kostumier på netop revyerne. Allerede som barn, hjemme i kollektivet på Vestegnen, elskede du at synge og danse, og bare 15 år gammel fik du job som “dansepige” i Holstebro Revyen. Lisbet Dahl holdt efter sigende et vågent øje med dig, så du ikke faldt for alt for mange af teaterverdenens mindre sunde fristelser i en tid, der unægtelig var en anden end i dag, men vigtigere endnu, så holdt du vist også et vågent øje med Lisbet Dahl. Du har i hvert fald selv omtalt hende som “din mentor”, og derfor synes det jo så meget mere naturligt, at det blev dig, der skulle føre Cirkusrevyen på Bakken videre efter hende – i rollen som instruktør.
Du havde et par år i netop Cirkusrevyen som danser, blandt andet sammen med Jeanne Boel, der i dag er en dygtig leder af Sønderborg Sommerrevy, og som var med i kredsen omkring Comedieteatret, hvor du så også kom til at instruere vaskeægte farcer. I øvrigt er Cirkusrevyens ballet ikke noget dårligt sted at indlede sin karriere, for også her tog Mads Mikkelsen – præsentation unødvendig – og en anden tidligere modtager af Teaterkatten, Thomas Bendixen, nogle af deres første elegante trin ind i scenekunstens verden.
Lisbet Dahl spillede også en rolle, da du endelig i tredje forsøg kom ind på Teaterskolen, hvor du blev uddannet skuespiller i 1991, og også i den rolle ofte har begejstret publikum, men det er for alvor blevet som instruktør, at du gennem de seneste 10 år har slået dit navn fast. Det var – igen – Lisbet Dahl, der havde en finger med i spillet, for hun lod dig være med som føl på Privatteatret, og det var der, at det for alvor gik op for dig i hvilken retning, din karrierevej primært skulle gå.
Din fortid som danser fornægter sig ikke. Du instruerer med en særlig musikalitet og sans for timing og rytme. Måske er det netop derfor, du er så god til farcer, komedier og revyer. Det er netop genrer, der mere end andre er afhængige af rytmen, timingen og musikaliteten for at fungere.
Måske allerbedst effektueret i 2017, hvor du instruerede din mand, Niels Olsen, Thomas Mørk, Kristine Yde og Mads Knarreborg i den magisk vellykkede farce-parodi ”De 39 trin” i Tivolis Glassalen, med Olsen og Mørk i 126 roller på under to timer. Hu hej, hvor det gik, og hu hej, hvor var det sjovt.
Man kan godt sige Joy-Maria Frederiksen uden også at sige Niels Olsen, men hvorfor dog gøre det? Joy lægger ikke selv skjul på, at ægteparret – gennem mere end 30 år! – har et forbilledligt samarbejde; han som skuespiller og tekstforfatter, hun som instruktøren med det sidste ord.
”Jeg har det godt med at være min mands chef,” som du fortalte Alt for Damerne tidligere i år, hvor du også satte disse ord på det at være instruktør:
”Jeg har altid elsket skuespillet, men der er alligevel mere på spil for mig som instruktør. Jeg føler en enorm stolthed over et værk, fordi det i sidste ende er mig, der er ansvarlig for det og for at sende det ud i verden. Som var det et barn. Jeg har skulle finde nogle nye balancer. En balance mellem at give skuespillerne fri og styre dem i den retning, jeg ser for mig.” Alt for Damerne, 2023.
Cirkusrevyen 2023 blev kulminationen på dine revyarbejder; Tam-revyerne, Nykøbing F. Revyen, Odense Sommerrevy i flere år… Vi glædes os på mange måder til, det igen bliver maj, og til Cirkusrevyen 2024.
Med disse ord er det mig en glæde på Foreningen Danske Teaterjournalisters vegne at overrække dig Teaterkatten og sølvsmed Manuel Sjødahls smukke lagkagekniv – der også kan benyttes til at skære igennem, som en instruktør jo må gøre det en gang i mellem.
Tillykke!
