Anne Liisbergs tale til Art & Activism under Roskilde Festival, Initiativprisen 2024
Danse- og performance-programmet under Art & Activism på Roskilde Festival modtager Initiativprisen 2024. Talen blev holdt af Anne Liisberg, kritik- og debatredaktør hos ISCENE, ved prisoverrækkelsen den 2. december 2024.
Et oliventræ med rødderne i murbrokker fra Gellerupparken. Et Wolt-bud i slowmotion. Våben, der klargøres til krig. Plantefrø, der peger på kolonialisme. Falske fans, der følger falske stjerner. Streetparty, wrestling og drag-bingo. Sirlige middage og smertefulde talks.
Den performative kunst fylder stadig mere på Roskilde Festival, og igen i år er Art & Activism-programmet kurateret under temaet Utopia – og før jeg begrunder hvorfor programmet er årets modtager af Danske Teaterjournalisters Initiativpris, vil jeg gerne bede holdet bag om at komme herop.
Art & Activism har siden 2018 været en del af Roskilde Festivals officielle program og frøet blev lagt allerede i 2012 gennem dialog med unge under temaet ”Det meningsfulde ungdomsliv”. Siden er programmet, der stritter frugtbart i mange retninger med kunst og aktivisme som den røde tråd, vokset ud og med de unges engagement til nu at være et kurateret program, der i år præsenterede 57 kunstnere med en bred vifte af genrer og værker, der med festivalens ord taler ind i det overordnede tema med håbet om en ny begyndelse.
En ny begyndelse, der udspringer af en ny aktivisme. En ny begyndelse, der adresserer tidens temaer og kriser. En ny begyndelse i en tid, hvor mange unge – og nu nok også ældre – har mistet troen på en bedre fremtid. En ny begyndelse, der inspirerer til at handle og til at forandre i fællesskab. En ny begyndelse, der ligesom den første Roskilde Festival i 1971 er et udtryk for en stillingtagen til verden og et rum for modbilleder.
Og det er jo alt sammen både godt og vigtigt – men hvad har det med scenekunst at gøre?
Art & Activism pibler frem overalt på både campingområde og festivalplads, men i 2023 kom Platform-scenen til og den fleksible, publikumsinddragende konstruktion er allerede i sit andet år et trækplaster, der lægger rum til programmets performative aspekt. Det bød i år på et overvejende dansebaseret program, der især udforskede temaet kønsdiversitet.
Som den direkte leg med køn og kønskonnotationer i danske Cassie Augusta Jørgensens slasherinspirerede værk, der som flere af de øvrige brugte popkulturelle koder til at lirke kønnenes sprækker op. Med norsk-kosovoalbanske Thjerza Balajs Rusalka, der kropsligt-hypnotisk skabte møder mellem begær og gru. Med danske Ruth Rebekka Hansens trancepulserende spejlkabinet Ripe Body, der originalt spejlede det feminine i blikke i uendelighed. Med franske Mounia Nassangars waacking performance, der ekvilibristisk omsatte en anden tidsalders oprørssprog til et nutidigt, slagkraftigt statement om krop og køn.
Fire dyk ned i et meget større, varieret og nysgerrigt sceneprogram, der fluktuerede mellem det subtile og det højtråbende, det kontrollerede og det orgastiske i sin afsøgning af kunstens aktivistiske transformationspotentiale. Et program, der i festivalens ånd, arbejdede sig ind i festens rytme, hvor det er kroppen, der åbner samtaler om diversitet og demokratisering.
Der er derfor ikke bare én grund til, at årets Initiativpris går til Art & Activisms performanceprogram:
Først og fremmest skal I prises for at søge det møde mellem kunst, aktivisme og deltagere, der kan tale til maven, følelserne og sanserne på en anden måde end den traditionelle politiske aktivisme kan. Dermed skaber I rum for drømme, for fællesskaber og for handling ude i verden gennem festens aktivistiske potentiale.
Samtidig agerer I dåseåbner for en genre, der kan have en tendens til at lukke sig om sig selv og et dedikeret publikum. I gør det, alle råber på. I møder publikum, hvor de er. På festivalpladsen. Her kan man blive fanget ind af noget, man ikke vidste, man havde lyst til at opleve. Ja, det er vel selve festivalens præmis. At det ukendte, det nys opdagede, man tilfældigt dumper ind i, sætter det stærkeste mærke. Min glæde blev kun større af udveksle refleksioner med performancejomfruer, der blev ramt i hjertet og oplevede at blive mødt i et værk. Det fællesskab tilbyder kunsten.
Endelig skal I og jeres partnere hyldes for de bæredygtige arbejdsfællesskaber, der opstår omkring programmet i form af co-produktioner og medkuratorer, som i år blandt andet talte Aaben Dans, Dansehallerne, Bora Bora, Teater Momentum og Detour Dance Festival. Det aktivistiske perspektiv, der handler om nytænkning af organisering og støttemodeller, kan festivalen med fordel fortsætte med. Der er kort sagt kraft, saft og udviklingspotentiale i alle aspekter af Art & Activism, nu også som innovator på scenekunstens område.
STORT TILLYKKE MED INITIATIVPRISEN!
